Zion og Kairos er vores ungdomsgrupper – et sted hvor vi har det sjovt sammen og samtidig giver plads til at udvikle venskaber, tro og livsstil.
I Zion mødes unge fra 13–16 år, og i Kairos er det for 17+.
Vi samles hver tirsdag kl. 19.30 i kirkens lokaler på Metalbuen 42 i Skovlunde.
I Zion og Kairos ønsker vi at se den enkelte vokse – både i sit åndelige liv og som menneske – og at fællesskabet styrkes. Her må du komme, som du er, og der er rum til at lære mere om dig selv, Gud og andre.
Det er et sted med plads til både udfordring og opmuntring, til venskab, grin og hygge. Vi taler om emner, der betyder noget i unges hverdag, og ser på dem i et kristent perspektiv. Samtidig ønsker vi at opmuntre hinanden til at vokse i troen på Jesus og styrke relationen til ham.
Derudover arrangerer vi sociale aktiviteter – for eksempel bowling, cykelture og lejre.
Har du lyst til at lære nye unge at kende og blive en del af et trygt fællesskab, så er du meget velkommen i Zion og Kairos.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte kirken på kontakt@skovlundefrikirke.dk.